Rindum Kjærgaard er en af Ringkøbing-Skjern Kommunes specialskoler med tilbud til børn med særlige behov og tilbyder undervisning efter folkeskoleloven. Skolen startede i 1981 som heldagsskole for ca. 15 elever. I dag er skolen normeret til 80 elever, som er kendetegnet ved problematikker indenfor adfærd, kontakt og trivsel, herunder tilknytningsforstyrrelser, ADHD-diagnoser (opmærksomhedsforstyrrelse og hyperaktivitet) og autisme spektrum forstyrrelser (ASF) med vanskeligheder indenfor kommunikation, socialt samspil og social forestillingsevne.

Eleverne undervises på 3 aldersopdelte trin med holdopdeling på hvert trin. Holdsammensætningen foretages ud fra elevernes individuelle behov og holdstørrelsen under hensyn til den aktuelle elevgruppe.

Alle elever har en personlig kontaktvoksen. Pædagoger og lærere arbejder i selvstyrende team.

Skolen er beliggende i byens nordlige udkant i dejlige naturomgivelser og har til huse dels i de renoverede bygninger "Rindum Kjærgaard" og dels i undervisningslokaliteter, som er taget i brug i 2005. Naturfagslokalet er renoveret i 2009.

 

 
Administrationsbygning 
 
Skolebygning
 
Fællesrummet "Store Torv"
Skolebygning  
   
 Vores naturfagslokale efter renovering
Bålhytte
Naturfagslokale Bålhytte
          
         
   

                                 

 

Vi bor:
Kjærgaardsvej 7
6950 Ringkøbing
se på kort